English version Deutsche Version Norsk version Svenska version Dansk version
 » Emne-indeks
 » SOL & STRAND
 » NOVASOL
  Søg i emne-indeks :
 » Værktøj
 » Nyheder
 » Nyhedsbrev
 » Tilføj link
 » Ret link
 » Info
 » Annoncering
 » Kontakt
Sommerhus
Vorupør


Sommerhus
Ålbæk & Bunken


Sommerhus
Ertebølle


Sommerhus
Fredensborg


Sommerhus
Fredensborg


Ferieforum.dk

 
ARTIKLER

Grill er hygge og samvær – men husk sikkerheden

Rigtig placering af grillen.
Benytter du en grill med trækul eller briketter skal grillen altid stå udendørs, da det kan være livsfarligt at tage den med indendørs på grund af den kulilte, grillen udsender. En trækulsgrill udsender dødelig kulilte i op til 24 timer, efter at den har været i brug. Man kan ikke lugte kulilte, så den lammer åndedrætsorganerne, uden at man når at opdage det. Der er tidligere sket dødsfald på grund af kulilteforgiftning fra en trækulsgrill.

Heller ikke en havestue eller overdækket terrasse er tilstrækkelig sikker til indendørs grillning.
Hvis man i dårligt vejr vil grille indendørs bør man bruge en el-grill.

Placer ikke grillen under parasoller, markiser, stråtag eller andre letantændelige ting. Pas på i blæsevejr, gløderne kan springe og antænde tørt græs.

Optænding med omtanke.
Før grillen optændes er det vigtigt at der er ryddet op omkring grillen. Hav samtidigt en spand vand eller en vandslange tæt ved grillen.
Bruges der optændingsvæske, lampeolie eller tændblokke anbringes kullene eller brikketterne i en pyramide. Ca. en dl. tændvæske er nok. Tændblokke anses for at være mere sikre, da de ikke blusser kraftigt op.
Benyt lange pejsetændstikker eller optændingslighter ved optændingen.
Sprit og benzin må aldrig benyttes ved optænding af grillen, da der dannes eksplosive gasser.
Når kullene er tændt, skal man aldrig hælde ekstra tændvæske på - det kan give lange stikflammer som endda kan få flasken til at eksplodere. Læg i stedet et par ekstra tændblokke i kullene, eller brug en avis eller andet til at blæse gang i ilden.
Pust ikke selv på grillen, omkring 20 danskere kommer hvert år på skadestuen fordi de har fået en gnist i øjet.
Optændingsrør (grillstartere) er meget populære og fungerer ved, at man lægger briketter eller kul i røret, putter et par sammenkrøllede aviser og evt. en tændblok i og tænder. Røret skal stå på en flise eller andet ikke brændbart materiale.
Røret gør brug af tændvæske overflødig og sikrer, at gløderne hurtigere bliver klar til grillen. Når kullene er klar, hældes de op i grillen fra det rødglødende rør.
Hold altid børn, hunde og katte væk fra grill og optændingsrør.
Når kullene eller briketterne er helt hvidglødende, er grillen klar til brug.

Madhygiejne og tålmodighed.
½ til 1 time efter optændingen er grillen klar til madlavningen. Det er særdeles vigtigt at bruge det samme sæt redskaber (knive, gafler, grilltænger, tallerkener o.s.v.) kun til råt kød og andre redskaber til salaten, brødet og det færdigstegte kød. Næsten alt råt kød indeholder sygdomsfremkaldende bakterier som overføres til den mad vi spiser, hvis man benytter de samme redskaber til både det rå kød og den færdige mad.
Mange tager stadig ikke disse få og simple hygiejneregler alvorligt. Dette resulterer desværre hvert år i et uvist antal maveforgiftninger, som i enkelte tilfælde kan være meget farlige.
Hav tålmodighed når du griller, undgå at brænde og sode kødet. Kød som er sort udenpå og råt indeni er usundt og smager heller ikke godt. Brændt kød har vist sig at være kræftfremkaldende.

Når maden er spist.
Lad grillen brænde ud af sig selv og vent til næste dag med at smide asken ud. Aske og gløder kan holde på varmen i lang tid.

Hvis ulykken alligevel sker.
Som før nævnt er det særdeles vigtigt at børn og dyr ikke kan komme nær den varme grill. Heller ikke voksnes leg bør foregå tæt ved grillen. Hvert år får mange voksne og børn forbrændinger i forbindelse med sommergrillningen.
Er ulykken alligevel sket, så køl det forbrændte sted af så hurtigt som muligt. Hold den skadede kropsdel i vand eller brug et vædet håndklæde på vejen til skadestuen.



© feriehusguide.dk
 
SENESTE NYHED

God sensommer for sommerhusudlejere
S...
Læs nyhed


ONLINE BOOKING

Vælg mellem 6.000 ferieboliger i Danmark !


» Bestil her «


ANNONCE

KATALOGER

Her kan du bestille gratis kataloger & brochurer
Bestil her