English version Deutsche Version Norsk version Svenska version Dansk version
 » Emne-indeks
 » SOL & STRAND
 » NOVASOL
  Søg i emne-indeks :
 » Værktøj
 » Nyheder
 » Nyhedsbrev
 » Tilføj link
 » Ret link
 » Info
 » Annoncering
 » Kontakt
Sommerhus
Vorupør


Sommerhus
Ålbæk & Bunken


Sommerhus
Ertebølle


Sommerhus
Fredensborg


Sommerhus
Fredensborg


Ferieforum.dk

 
NYHEDER

NOVASOL-dansommer bliver del af Cendant Gruppen
2002-04-18

PRESSEMEDDELELSE:

NOVASOL-dansommer bliver nu en del af Cendant Gruppen, der er en af verdens største udbydere af ferier og rejser. Med virkning fra 1. maj har Cendant overtaget 100 procent af aktierne i NOVASOL.
Cendant, der er noteret på New York Stock Exchange og i en dansk sammenhæng bedst kendt som ejer af biludlejningsfirmaet AVIS, har inden for de seneste 18 måneder placeret sig stærkt på det europæiske marked ved opkøb af virksomheder, der udlejer feriehuse i England og Italien. Cendants øvrige forretningsområder omfatter bl.a. hoteller og franchising af ejendomme i USA.
Med overtagelsen af de 17.000 udlejningshuse i NOVASOL-dansommer disponerer Cendant således over godt 32.000 huse i Storbritannien, Frankrig, Irland, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Benelux, Østeuropa og de nordiske lande. Husene spænder over alle størrelser og prislejer og markedsføres under forskellige navne som Cuendet i Italien og Home Cottage Group i Storbritannien.
– At vi nu bliver en del af Cendant, vil give os en endnu bedre markedsposition. De to virksomheder, NOVASOL og dansommer fortsætter uændret. Det samme gælder medarbejdere og ledelser. Men vi får en markant styrkelse af salgsorganisationerne først og fremmest på det primære tyske marked, men også uden for vore hidtidige områder, fortæller administrerende direktør Erling Holmbjerg fra NOVASOL dansommer. Udover en styrkede afsætningskanaler vil husejerne hos Novasol dansommer også få et fordelsprogram.
Som del af Cendant Gruppen får NOVASOL og dansommer nemlig adgang til et fælles online booking system og hele gruppens netværk af samarbejdspartnere inden for rejsebranchen. Systemet giver således adgang til ikke blot at reservere feriehuse, men også at bestille en udlejningsbil hos AVIS, bestille hotel eller bestille andre typer af rejser. Kunderne vil selv kunne foretage bestillinger på www.novasol.com og www.dansommer.com.
– Cendant går stærkt ind på det europæiske marked for udlejning af feriehuse, fordi vi ser et stort potentiale i dette område. Det henvender sig til det støt stigende antal individuelle rejsende, herunder traditionelle familieferier, og dækker deres behov såvel for længere sommerferier som kortere ferier på andre tider af året. Vi tror på, at området vil vise fortsat vækst i de kommende år. Og vi ser gode muligheder for at vi kan opnå gevinster ved at integrere dette område med vore øvrige forretningsområder. Grundlæggende er det jo de samme kompetencer, der skal til, siger Scott Forbes, der er ansvarlig for Cendants aktiviteter i Europa, Mellemøsten og Afrika.

For yderligere information kontakt venligst Erling Holmbjerg, NOVASOL, telefon 39 13 01 50 – mobil tlf. nr. 40 14 09 23.

Om Cendant

Cendant Corporation er først og fremmest kendt for sine aktiviteter i rejsebranchen og for handel med boligejendomme, ejendomsadministration og -udlejning. Virksomheden har hovedkontor i New York og 57.000 medarbejdere i mere end 100 lande. Yderligere information findes på www.cendant.com.

Om NOVASOL-dansommer

NOVASOL er Nordeuropas største udlejningsvirksomhed for feriehuse med datterselskaber i en lang række lande, adskillige service-kontorer på populære feriedestinationer og flere hundrede medarbejdere. I august 2001 overtog NOVASOL dansommer A/S.
Virksomhedens hidtidige ejere er Polaris Private Equity med 67%, Furesøen Holding (et holdingselskab ejet af Frederik Heegaard) med 20%, Meka Aps (et holdingselskab ejet af Niels Nymark) med 10%, mens direktion en tegner sig for resten. Yderligere information findes på www.novasol.dk.

Kilde: Novasol


 
SENESTE NYHED

God sensommer for sommerhusudlejere
S...
Læs nyhed


ONLINE BOOKING

Vælg mellem 6.000 ferieboliger i Danmark !


» Bestil her «


ANNONCE

KATALOGER

Her kan du bestille gratis kataloger & brochurer
Bestil her