English version Deutsche Version Norsk version Svenska version Dansk version
 » Emne-indeks
 » SOL & STRAND
 » NOVASOL
  Søg i emne-indeks :
 » Værktøj
 » Nyheder
 » Nyhedsbrev
 » Tilføj link
 » Ret link
 » Info
 » Annoncering
 » Kontakt
Sommerhus
Vorupør


Sommerhus
Ålbæk & Bunken


Sommerhus
Ertebølle


Sommerhus
Fredensborg


Sommerhus
Fredensborg


Ferieforum.dk

 
NYHEDER

Fritidshussalget slår alle rekorder
2002-06-29

Øget efterspørgsel fra både yngre og ældre købere

Det er igen blevet attraktivt at eje et sommerhus. En tendens, der har været undervejs i længere tid, udmønter sig nu i et øget salg.
home har i årets fem første måneder solgt 27 procent flere fritidshuse i forhold til samme periode sidste år. Men allerede i januar i år forudså Institut for Konjunktur-Analyse en øget interesse for at købe sommerhus i løbet af 2002, og den ser ud til at holde stik.

En del af forklaringen er ifølge kommunikationschef i home, Preben Merrild Angelo, blandt andet spekulation i den såkaldte otte-års-regel.
- Flere er blevet opmærksomme på, at man skal have ejet sit sommerhus i mindst otte år, før man må anvende huset til helårs beboelse som pensionist. Så det er med at få købt sit drømmehus i ordentlig tid, forklarer han. En anden årsag til den øgede købelyst skal ifølge Preben Merrild Angelo søges i mange menneskers ønske om aktiv trivsel med familien i naturen.
- Det er simpelt hen igen blevet in, at eje et sommerhus – og flere har fået råd til at føre deres drøm ud i livet, siger han.

Blandt andet i Københavnsområdet vælger flere og flere yngre familier, i stedet for at flytte ud i et parcelhus i periferien af byen, at beholde deres lejlighed i byen og købe et sommerhus i Nordsjælland. Her bor de hele sommerhalvåret og pendler i den periode på job i byen og tilbage til grill-mad på terrassen om aftenen.
- På den måde får de både glæde af bylivets tilbud, og børnene får naturoplevelser og frisk luft.

Kombinationen af voksende interesse for at holde ferie herhjemme, og der-for forbedrede muligheder for at leje sit hus ud, samt øget fokus på fritids-huset som alternativ pensionsopsparing med brugsværdi, mener Preben Merrild Angelo, har betydet et øget salg.
- Blandt andet 11. september-katastrofen har været med til at sætte ekstra skub i den udvikling. Hvor folk tidligere opfattede deres pensionsopsparing som risikofri, er det pludselig gået op for dem, at pensionsselskaberne kan tabe penge. Det har fået en del til rette blikket mod sommerlandet, hvor en investering i et hus, virker mere jordnær for mange.

Det er især husene i mellemklassen, som efterspørges. Blandt de yngre familier er det især de klassiske huse, som er in.
- Det skal være enkelt og funktionelt. Gerne ældre, sortmalede træ- eller bjælkehuse. Dem synes de er mere interessante end husene fra 60’erne og 70’erne. Nye og mere luksusprægede huse tiltrækker selvfølgelig også købere. Men det vigtigste er, at huset har den rigtige stil – og helst skal det være oprindeligt uden for mange ændringer, siger Preben Merrild Angelo.

Yderligere oplysninger: home a/s Att.: Kommunikationschef Preben Merrild Angelo Tlf.: 86 15 43 00 eller 40 13 55 33

Kilde: Pressemeddelelse home




 
SENESTE NYHED

God sensommer for sommerhusudlejere
S...
Læs nyhed


ONLINE BOOKING

Vælg mellem 6.000 ferieboliger i Danmark !


» Bestil her «


ANNONCE

KATALOGER

Her kan du bestille gratis kataloger & brochurer
Bestil her