3 tips når du skal leje et sommerhus i Danmark

Har du planer om at leje et sommerhus i Danmark i år, men har du ikke den store erfaring med det, har vi her nogle råd, som måske kan hjælpe dig godt på vej.

Læs også om ferie på Mallorca her.

Vær ude i god tid

For det første kan det være en rigtig god idé at være ude i god tid med at booke dit sommerhus. Især hvis du har øje på et bestemt sommerhus. Der er rigtig mange om buddet, når det kommer til at booke sommerhuse i Danmark, så du kan hurtigt risikere, at der er andre, der booker sommerhuset i lige netop den periode, som du gerne vil bruge det. Så hvis du først har udset dig et hus, er det bare med at få det booket med det samme.

Tjek området ud

Er du ikke fast besluttet på et bestemt sommerhus endnu, kan det også være godt at have området omkring sommerhuset med i betragtning, inden du træffer en beslutning. Der er stor forskel på, hvor de mange sommerhuse i landet ligger. Nogle ligger i dejlige ferieområder med adgang til sandstrand og natur, mens andre ligger mindre heldigt, hvor du ikke har lige så mange lækre omgivelser omkring dig. Og det kan spille en stor rolle for din ferie. Det er ofte sjovere at bo i et område, hvor der er gode aktiviteter for hele familien, nem adgang til strand og vand og så videre.

Husk at efterlade sommerhuset som du skal

Sidst, men ikke mindst, er det også en rigtig god idé at huske at efterlade sommerhuset i samme stand, som du overtog det i. Ellers kan der hurtigt komme en ekstra regning i din retning, hvis der er noget, der er gået i stykker, eller hvis du ikke efterlader det, som der står, det skal efterlades i følge kontrakten. Hvis du gerne vil gøre det så billigt som muligt for dig selv, bør du altid opfylde de kriterier, udlejeren har til lejer, når lejeperioden er overstået. Så er det bare nemmest for alle parter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *