Efterårsferien nærmer sig, og selvom mange stadig har lidt kulør tilbage fra den lange og solrige sommer, kan vi ikke komme udenom, at efteråret er over os. Hvis du også skal holde ferie, så læs med her, hvor vi ser på tre populære ferieformer til efterårsferien.
Ikke alle er dog så heldige at kunne få fri, når vi når til uge 42, men på mange arbejdspladser får man puslespillet til at gå op, så medarbejdere med børn kan holde fri, da alle skolebørn jo har ferie i denne uge.
Når udlandet kaldet
Der er mange muligheder, når det gælder efterårsferie. Kunne I tænke jer at opleve USA, kan I nå at se meget på en uge, hvis I da ikke vælger at forlænge ferien. For at kunne komme ind i USA må I have en indrejsetilladelse, og den kan I få med en ESTA ansøgning. I søger online, og svaret kommer direkte i indbakken på e-mailen.
USA er et stort land, og det kan naturligvis ikke lade sig gøre at se det hele på en uge, men vælger I at fokusere på for eksempel New York har I god tid til at opleve de mange seværdigheder og bare gå rundt i gaderne.
Lej et dejligt feriehus
En helt anden mulighed til efterårsferien er at leje et feriehus, hvor hele familien kan være sammen. Her gør det ikke noget, at det regner og rusker udenfor, for da kan man hygge sig indenfor med gode bøger, spil eller en god film. Mange steder er det også muligt at leje et feriehus med swimmingpool eller boblebad, og den slags er næsten altid et hit, når der er børn med.
Bliv hjemme
I kan naturligvis også vælge at blive hjemme og bare nyde ikke at skulle op og afsted på arbejde eller i skole. For nogle mennesker kan det være stressende at tage på ferie, for der er meget der skal arrangeres og pakkes, og rejsen i sig selv kan være forbundet med mange udfordringer. Da kan den bedste efterårsferie blive den, hvor man blot er derhjemme og slapper af, måske med hyggelige aktiviteter som kagebagning, historielæsning eller en tur i skoven, hvor man måske kan finde kastanier eller svampe.
Der er altså flere muligheder, når det gælder efterårsferien, og med disse tips er der næsten garanti for en dejlig uge, inden vinteren for alvor sætter ind.